DF uden lokalprofil

Vil du have valgt en lokal kandidat ind i folketinget, så skal du ikke sætte sit kryds liste O i Lolland og Guldborgsundkredsene.
For begge Dansk Folkepartis kandidater har bopæl på Sjælland. Den ene i Holbæk og den anden i Charlottenlund.

Men rent faktisk, så er der en Dansk Folkeparti kandidat, man kan stemme på. Rene Christensen, der også sidder i Guldborgsund byråd, stiller bare ikke op på Sydhavsøerne.

- Jeg har med vilje valgt, at stille op i Vordingborg. Det er en rent taktisk overvejelse. Jeg tror allerede, at folk kender mig i Guldborgsund, så jeg vil hellere se, om jeg kan høste nogle ekstra stemmer i Vordingborg, forklarer han.

Dansk Folkeparti afgjorde deres opstillinger på et stormøde i reionen i Ringsted. Her var kandidaterne på valg, og de politikere, der fik flest stemmer, kunne først vælge valgkreds.

Lolland og Guldborgsund var blandt de sidste til at blive valgt, modsat Vordingborg som Rene Christensen tog som nummer syv.

Guldborgsund røg som nummer 11 af de tolv kredse til den nuværende folketingspolitiker Mia Falkenberg. Hun vil dog ikke høre tale om, at hun trak en nitte.

- Jeg er glad for, at det blev Guldborgsund. Når nu det altså ikke kunne blive Nykøbing Sjælland, hvor jeg stillede op sidste gang, fortæller hun.

Og det med at det er et udkantsområde langt væk fra boligen i Holbæk, mener hun ikke bliver et problem.

- Jeg ville have et udkantsområde. Netop de mindre byområders udvikling går jeg meget op i, så jeg føler ikke, at jeg får svært ved at kæmpe for de lokale sager.

På Lolland er det Hans Jørgen H. Jensen, der stiller op. Læs om hvad han føler, han kan gøre for Lolland senere fredag på folketidende.dk




Der er ikke meget lokalt islæt over Dansk Folkepartis to kandidater i Lolland og Guldborgsund.

Offentliggjort Sidst opdateret