Selvom der har været fokus på uenigheder i Venstre og De Konservatives folketingsgrupper - senest med udmeldingerne fra Eyvind Vesselbo, regner Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup, med, at der bliver enighed om en aftale.
- Vi arbejder grundigt videre, og vi synes, at det er et godt system. Jeg tror, at det vil komme til at imødekomme det, som for eksempel Eyvind Vesselbo har af ønsker, siger han.
Han regner med, at den endelige aftale vil blive præsenteret onsdag.
- Jeg tror, at vi bliver færdig i morgen. Der har været rygter om, at vi skulle have holdt en masse møder. Men vi har kun mødtes kort. Og der er ikke flere møder i dag. Vi mødes først i morgen, siger han.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk (V) vil ikke afsløre, hvornår pointsystemet bliver præsenteret. Hun henviser til Peter Skaarup.
Men selvom aftalen ifølge Peter Skaarup er tæt på at blive landet, vil han stadig ikke fortælle, hvordan den endelige aftale kommer til at se ud.
Modsat Venstre og De Konservative, har Dansk Folkeparti tidligere afvist, at det skal være muligt for en håndværker at komme til Danmark ligesom en højtuddannet.
- Det er sådan, at når man laver en finanslovsaftale, er det de overordnede principper. Og så kan der være noget udmøntning, som skal diskuteres, siger Peter Skaarup.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker