Dansk Folkeparti giver nu fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) en håndsrækning i sagen om det hormonforstyrrende stof bisphenol A i sutteflasker, hvor et folketingsflertal har krævet dansk enegang i EU. VK-regeringens støtteparti vil afvente yderligere videnskabelige undersøgelser, før der eventuelt indføres et sådan dansk forbud mod stoffet.
- Vi vil godt give hende noget luft, men sagen skal ikke syltes i en evighed. Bare vi får en afgørelsen inden for første kvartal i år, siger formanden for Folketingets fødevareudvalg, René Christensen.
Eva Kjer Hansen har bedt Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet inden udgangen af marts vurdere, om nye omfattende dyrestudier kan dokumentere, at bisphenol A i lave doser har skadelig effekt på udvikling af nervesystem eller adfærd. Hvis vurderingen viser, at stoffet i små mængder er farligt i sutteflasker, kan den danne grundlag for indførelse af danske særregler, mener fødevareministeren.
Fødevareministeren er imidlertid under pres fra et flertal i Folketingets fødevareudvalg, som kræver, at Danmark går enegang i EU og forbyder det hormonforstyrrende stof, som blandt andet findes i netop sutteflasker.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde