Danskerne ser skeptisk på regeringens pointsystem for familiesammenføring, fordi det fejlagtigt er oplyst, at håndværkere ikke kan få deres hustru til Danmark.
Det siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup. Flest danskere er imod pointsystemet, men et flertal foretrækker S-SF's røde version fremfor regeringens blå udgave, viser en Voxmeter-meningsmåling for Ritzaus Bureau.
- Medier og andre bærer en vis del af skylden for påstanden om, at håndværkere ikke kunne få familiesammenføring med en pige fra Thailand på grund af de nye regler. Det hører ingen steder hjemme, siger Peter Skaarup.
Han afviser kritik af, at regeringens pointsystem krænker grundlæggende rettigheder. Kritikken er kommet fra blandt andre forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen samt en række socialdemokrater.
- Det er det sædvanlige hylekor, som fortæller, at alt er kaos. De samme mennesker har altid været imod, at man justerede udlændingelovgivningen, siger han.
Regeringens pointsystem skal sikre, at unge, som gerne vil integreres, kan komme til Danmark, skønt de ikke er fyldt 24 år. Samtidig skal systemet forhindre tvangsægteskaber, påpeger Peter Skaarup.
Det røde pointsystem fører foran det blå pointsystem i meningsmålingen, fordi der stadig råder usikkerhed om, hvad de to pointsystemer betyder, mener han.
- Tiden arbejder for, at det meget gennemarbejdede pointsystem, som regeringen og Dansk Folkeparti har lavet, vil vinde forståelse, fordi S-SF med et vist held i offentligheden har fået fortalt, at der en social slagside i vort pointsystem. Det passer simpelt hen ikke, siger Peter Skaarup.
S-SF's pointsystem kan ifølge ham klares med en erklæring. Dansk Folkeparti vil modsat S-formand, Helle Thorning-Schmidt, stramme reglerne igen, hvis tvangsægteskaberne vokser.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie