Dansk Folkepartis forslag om at fordoble bevillingen til den omstridte klimaskeptiker Bjørn Lomborg møder klar modstand blandt vælgerne. Og overraskende nok er Dansk Folkepartis egne vælgere blandt de mest skeptiske.
Det viser en ny meningsmåling fra A&B Analyse udført for Altinget.dk.
Kun 18 procent af DF's vælgere bakker op om Dansk Folkepartis krav om en fordobling af bevillingen til Lomborg på næste finanslov. 55 procent af DF-vælgerne er imod.
Den usædvanlige modstrid mellem DF-ledelsen og partiets vælgerkorps er så meget desto mere bemærkelsesværdig, fordi DF-gruppeformand Kristian Thulesen Dahl har gjort bevillingen til Lomborg til et offensivt og synligt krav i årets finanslovforhandlinger.
Thulesen Dahl selv er "noget overrasket over" målingen.
- For jeg har ellers kun oplevet positive reaktioner, efter jeg på vores årsmøde insisterede på, at der skal stilles kritiske spørgsmål på klimaområdet. Der er en tendens til, at klimaspørgsmålet nærmest bliver til en lovreligion, hvor man behandles som en paria, hvis man tillader sig at være kritisk, siger Thulesen Dahl.
Han vil ikke opgive kravet om flere millioner til Bjørn Lomborg på finansloven.
- Vi holder fast i kravet om øgede bevillinger til Lomborg. Det her får os ikke til at ryste på hånden, siger han.
Blandt vælgerne som helhed er 54 procent modstandere af flere penge til Bjørn Lomborg, mens 23 procent er for. Også blandt V-K-vælgerne er de fleste imod at give flere penge til Lomborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde