Dansk Folkeparti danner ingen fælles front med den røde opposition imod regeringens forslag om at fjerne SU fra hjemmeboende unge. Det er meldingen, selv om DF afviser forslaget på linje med Socialdemokraterne, SF og De Radikale.
- Noget af regeringens udspil er ikke vores politik. Her tænker jeg på at tage SU fra de hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelserne. Men vi sætter os ikke før forhandlingerne op med armene over kors. Sådan forhandler vi ikke, men vi skal selvfølgelig føle os rigtig godt betalt for at gå med til det, siger Marlene Harpsøe om regeringens SU-udspil.
Regeringens forslag koster fattige unge fra lavindkomster over 32.000 kroner årligt ifølge S-SF-R. Oppositionen lægger ifølge Malene Harpsøe armene over kors før SU-forhandlingerne.
- Venstrefløjen er i valgkampshumør. Men sådan laver man ikke seriøs politik på Christiansborg, siger DF's uddannelsesordfører
Dansk Folkeparti vil fjerne loftet, så unge kan tjene et ubegrænset beløb uden modregning i SU'en. Regeringen vil hæve beløbsgrænsen med 2500 kroner om måneden.
- Vi er positive over, at man vil hæve fribeløbet med 2500 kroner om måneden for, hvor meget man må tjene ved siden af SU'en. Men i Dansk Folkeparti så vi helst hele loftet fjernet, siger Marlene Harpsøe.
DF er også imod at fjerne det sjette fjumreår ud over den normerede studietid på fem år, forklarer hun.
- Men vi vil ikke føre valgkamp. Vi vil føre ordentlig politik og være ansvarlige. Det vil jeg også opfordre Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre til at være, siger Marlene Harpsøe.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker