Det er et positivt problem, når flere unge tager en uddannelse, så regeringens udgifter til SU stiger. Derfor vil Dansk Folkeparti hjælpe regeringen med at finde to milliarder kroner ekstra i besparelser på næste års finanslov.
Det siger partiets finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, før Dansk Folkeparti onsdag indleder slutspurten om finansloven i Finansministeriet.
- Udgangspunktet er positivt: At de unge søger ind på uddannelserne i stedet for at gå ledige, siger han.
Før forhandlingerne har finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) bedt embedsmændene finde et par milliarder kroner ekstra, som statens udgifter skrider med næste år.
Dansk Folkeparti vil ikke pege på besparelser, før regeringen har fremlagt sit udkast,
- Vi hjælper med alt. Vort parti er omdrejningspunktet for, at der kan komme en finanslov. Så selvfølgelig går vi ind med henblik på at få løst opgaven, siger Thulesen Dahl.
Blandt partiets krav i finanslovforhandlingerne er, at udlændinge optjener ret til især børnecheck og andre sociale ydelser, ligesom folkepension først udbetales fuldt ud til danskere efter et mangeårigt ophold i Danmark.
- Udlændinge skal yde, før de kan nyde. Vi kan lave et optjeningsprincip, så man de første år ikke automatisk kan få adgang til forskellige ydelser, påpeger Kristian Thulesen Dahl.
Udlændinge får allerede en lavere starthjælp end den normale kontanthjælp til danske statsborgere.
- Danskere, som rejser til udlandet, forventer jo ikke, at der står offentlige kasser klar til at underholde dem. Sådan bør det gælde på nøjagtig samme vis, når udlændinge kommer her til landet, siger Kristian Thulesen Dahl.
Dansk Folkeparti vil desuden vide, hvorfor udgifterne stiger til 800 afviste asylsøgere, som ikke er sendt hjem.
- Politiet bør fremskynde papirarbejdet før hjemsendelsen, understreger retsordfører Peter Skaarup.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde