Der tegner sig nu et politisk flertal for, at der kommer et billede på sygesikringsbeviset af ejeren. Et billede som skal sikre, at myndigheder og andre kan være sikre på, at indehaveren virkelig er den rigtige.
De Konservative har tidligere luftet idéen og den bliver nu taget op af Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.
Liselott Blixt henviser til, at illegale indvandrere ikke blot bruger de danske sygesikringsbeviser til at skaffe sig adgang til det danske sundhedsvæsen. Der er også eksempler på, at de gule kort bliver brugt i udlandet til at skaffe sig gratis hospitalsbehandling.
- Der foregår i dag en stor svindel med sygesikringskortene, som gør, at det er nødvendigt, at vi nu får pasbilleder på kortene, siger sundhedsordføreren.
Det koster 170 kroner at få et ny sygesikringsbevis- eller sundhedskort.
Men Liselott Blixt understreger, at udskiftningen af de eksisterende sygesikringsbeviser skal være gratis og løbende, så man får et nyt kort - med billede på - når ens nuværende bevis udløber.
Når De Konservative støtter idéen, skyldes det, at Folketinget netop har ændret reglerne, så det bliver forbudt at sælge øl og vin til unge under 16 år og hård spiritus og tobak til unge under 18 år.
Fremover bliver det butikkernes ansvar, at de nye regler overholdes. Det kan de gøre ved at kræve legitimation af de unge, for eksempel ved at bede om at se et sygesikringskort.
- Men uden et billede er det svært at kontrollere, om det nu også er den rigtige person, lyder det ikke bare fra De Konservative, men også Dansk Erhverv.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde