Hurra for Schweitz!
Med de ord lykønsker Pia Kjærsgaard (DF) landet med, at befolkningen ved en folkeafstemning søndag dømte minareter ude af Schweitz. En minaret er det slanke bønnetårn på en stormoské, hvorfra der indkaldes til bøn.
- Det er fremragende, at man kan have folkeafstemninger, hvor folk giver sin mening til kende. Med udgangspunkt i den aktuelle sag vil Dansk Folkeparti stille et forslag i Folketinget om at få spørgsmålet til folkeafstemning herhjemme også, siger Pia Kjærsgaard.
Søndag gik borgerne i Schweitz til stemmeurnerne for at tage stilling til om landets fire minareter skal forbydes. Det mente et flertal på 57,5 pct. af stemmerne. Forinden havde det højrepopulistiske Schweizisk Folkeparti (SVP), som er landets største parti, indsamlet de 100.000 underskrifter, der ifølge schweizisk lov baner vej for en folkeafstemning om et givent spørgsmål.
Både regeringen og parlamentet har tidligere afvist SVP's forslag med den begrundelse, at det er i strid med forfatningen, religionsfriheden og landets langvarige tradition for tolerance. Også FN's menneskeretsorganisation har udtrykt bekymring.
Pia Kjærsgaard mener, at også Danmark bør tage stilling, og det skal frygten for en ny Muhammedkrise ikke stå i vejen for.
Der findes endnu ikke moskeer herhjemme med minareter. Dog har lokalplanerne i Københavns Kommune godkendt en stormoské, ligesom der er planer om at bygge en stormoské i Roskilde.
- Vi er modstandere af planerne om stormoskéer herhjemme, og vi tror, at en stor del af vælgerne også er det, uddyber Pia Kjærsgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker