De Konservatives flirten med De Radikale om udlændingepolitikken giver kun mening, hvis partiet opsiger de forlig om udlændingepolitikken, det har indgået med Dansk Folkeparti.
Det siger partiets gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, der efterlyser et klart svar fra K-leder Lars Barfoed.
- Vi efterlyser et klart svar fra Lars Barfoed om, hvorvidt De Konservative står ved de forlig på udlændingeområdet, de i regering har indgået med os.
- For hvis De Konservatives flirten med De Radikale på bl.a. udlændingeområdet ikke kun er valgkampretorik, men blodigt alvor efter et valg, giver det kun mening, hvis de i valgkampen opsiger de forlig, de har indgået med os, siger Kristian Thulesen Dahl.
- Ellers giver det ikke mening, og det er svært at få øje på, hvordan de vil indgå et formaliseret samarbejde med De Radikale, siger Kristian Thulesen Dahl.
Han peger på, at De Radikale vil en diametralt anderledes udlændingepolitik end den, som VKO har ført.
- Barfoed må svare ærligt på, om det er den vej, det går, siger Kristian Thulesen Dahl.
Han understreger kraftigt, at Dansk Folkeparti står ved de forlig på alle områder, som partiet har indgået med VK-regeringen som dens støtteparti gennem ti år.
- Vi ønsker ikke at løbe fra nogle forlig eller aftaler, men det er klart, at hvis VK-partierne begynder at opsige forlig med os, er vi nødt til at drøfte hvad vi så gør. Så skifter hele scenen, siger Kristian Thulesen Dahl.
Dansk Folkeparti har indgået en stribe af forlig med VK-regeringen. Blandt nogle, som for DF-vælgerne har været upopulære, herunder aftalen om tilbagetrækningsreformen.
På sin Facebook-side understreger Barfoed, at De Konservative ikke løber fra den udlændinge-politik, Konservative har ført med Dansk Folkeparti.
- Den står vi ved, for den var helt nødvendig og på sin plads. Her er Konservative og Radikale uenige.
- Men når vi taler om det fremadrettede, så nævner jeg i interviewet (i Berlingske, red.) udlændingepolitikken som et eksempel på et politisk område, hvor vi måske godt kan finde fælles fodslag skriver Barfoed.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde