DF vil have udlændinge i DNA-register

Dansk Folkeparti gør nu endnu et forsøg på at få indført et landsdækkende dna-register.

Efter at justitsminister Lars Barfoed (K) tidligere har afvist bogføre alle danskernes dna i et politiregister, foreslår VK-regeringens støtteparti et beskåret register.

I stedet skal nyfødte drengebørn og udlændinge, tager ophold i Danmark og som ikke er EU-borgere, registreres i dna-registret, mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

- De mange spektakulære kriminalsager, hvor dna-prøver har resulteret i opklaringen, må gøre indtryk på regeringen.

- Det burde være i alles interesse at få stoppet gerningsmændene hurtigst muligt, inden de begår nye forbrydelser. Tiden arbejder i hvert fald for vores forslag, siger Peter Skaarup.

Folketinget besluttede i 2005 at ændre reglerne for dna-registret, så det blev sidestillet med fingeraftrykregisteret.

Dna-registret består af en persondel og en spordel. I dag står 56.000 personer registreret i persondelen mens 34.000 spor fra gerningssteder er registreret i spordelen.

Men meningsmålinger har vist, at et flertal af befolkningen støtter et landsdækkende dna-register.

Når Dansk Folkeparti går på kompromis og foreslår et beskåret dna-register, så skyldes det ikke blot regeringens hidtidige modstand mod at sætte alle i det.

Mænd - og ikke mindst mænd fra ikke EU-lande - tegner sig for langt størstedelen af alle forbrydelser.

- Det er de kolde fakta. Og hvis regeringen ikke vil være med, så må vi - om nødvendigt - se, om der skulle være et flertal uden om den, siger Dansk Folkepartis retsordfører.

Senest sammenkoblede Københavns Politi sidste år dna fra en serie-voldtægtsforbryder med et brutalt drab på en kvinde på Amager Fælled tilbage i 1990.

/ritzau/