DF vil ikke lempe for udenlandsk arbejdskraft
Dansk Folkeparti vil hellere hyre ledige danskere end betale udlændinge. Det siger DF's gruppeformand Peter Skaarup, før regeringen onsdag fremlægger et udspil om udenlandsk arbejde, som DF og S før har afvist. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Regeringen vil tiltrække udenlandske arbejdere. DF vælger hellere dansk, siger gruppeformand Peter Skaarup.
Danske virksomheder skal hellere hyre danske arbejdsløse end betale udenlandske arbejdere i dyre domme for at rejse hertil.
Det siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, efter statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget.
- Selvfølgelig kan vi modtage udenlandsk arbejdskraft, hvis der ikke er danske ledige, som kan tage de job. Men vi har stadig danske ledige, siger Peter Skaarup.
- Vi har også ældre, som gerne vil gøre en ekstra indsats, hvis de får en gulerod. Samlet set har vi et åbent arbejdsmarked. Vi har ikke brug for meget mere udenlandsk arbejdskraft.
I talen oplyste Løkke, at regeringen onsdag fremlægger et udspil om mere udenlandsk arbejdskraft.
- I morgen vil regeringen fremlægge et udspil. Det skal også gøre det lettere at tiltrække medarbejdere fra lande, som vi i forvejen har stærke økonomiske bånd til. Som USA, Canada, Singapore, Japan, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Regeringen har før forgæves forsøgt at få sænket mindstelønnen for udlændinge. Men Dansk Folkeparti har hævet mindstelønnen sammen med Socialdemokratiet og SF.
- Tager man først udenlandsk arbejdskraft ind. Så er der mange, der bliver hængende i Danmark. I dag er der en række ordninger, så virksomheder kan få udenlandsk arbejdskraft, siger Peter Skaarup.
Han ser Løkke som "en slags Rasmus Modsat", som er sur, fordi nogle partier hellere vil hyre danske ledige.
Spørgsmål: Hvorfor er DF imod integrationsgrunduddannelsen (IGU) for flygtninge og familiesammenførte?
- Indvandrere, der kommer til Danmark, skal gerne i arbejde. Men det skal ikke være kunstigt arbejde. IGU er en specialordning, som yder tilskud. Den giver også dagpengeret. Det er vi modstandere af, siger Peter Skaarup.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde