DF vil ikke med i EU-aftale om efterforskning

Regeringen fik kun tre af fire stik hjem om parallelaftaler i EU: Fælles politisamarbejde, Europol, samarbejde i anklagemyndigheder, Eurojust, og PNR-register om flypassagerer. Regeringen har nemlig opgivet en fjerde aftale om en såkaldt efterforskningskendelse efter Dansk Folkepartis modstand.

Det oplyser Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, efter at der onsdag er indgået en politisk aftale med 145 mandater fra Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, De Konservative, De Radikale og Liberal Alliance. Aftalen giver regeringen mandat til at gå efter tre parallelaftaler med EU.

- Regeringen har lyttet til os og den reservation, vi har haft og fortsat har om efterforskningskendelsen. Vi har hele tiden bakket op om, at vi får en aftale om Europol, Eurojust og PNR-registret, siger Kenneth Kristensen Berth.

Efterforskningskendelsen, der ikke er trådt i kraft, er et system til at indsamle og skaffe bevismateriale i straffesager. DF-ordføreren frygter, at eksempelvis en rumænsk domstol med kendelsen i hånden kan bede dansk politi lave en ransagning i Danmark udenom en dansk domstol.

- Det, synes vi, er et problem, siger Kenneth Kristensen Berth.

Parallelaftalerne er nødvendige, fordi et flertal af danskerne ved en folkeafstemning 3. december sidste år stemte nej til en tilvalgsordning.

Det europæiske politisamarbejde, Europol, overgår 1. maj 2017 til at blive overstatsligt samarbejde i EU. Det kræver en ny parallelaftale, hvis Danmark vil blive i samarbejdet.

Socialdemokraterne havde gerne set en fjerde parallelaftale om efterforskningskendelsen, siger EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen.

- Politiaftalerne er grundlæggende og afgørende for, at vi kan skabe tryghed for danskerne og bekæmpe de nye trusler om grænseoverskridende kriminalitet. Vi havde gerne set, at efterforskningskendelsen var med, siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Han undrer sig over, at Enhedslisten og Alternativet ikke står bag ønsket om at få parallelaftaler.