Dansk Folkeparti afviser at hjælpe oppositionen på flygtningeområdet, når det gælder om give Dansk Flygtningehjælp sit sæde tilbage i Flygtningenævnet, som i sidste ende bestemmer, hvem der er flygtning. Oppositionen lægger op til igen at lade den humanitære organisation få plads i nævnet, hvis flertallet skifter i Folketinget ved et valg.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup, mener, at Flygtningenævnet er uafhængigt, og balancen er fin, når beslutningerne træffes af en dommer, en advokat og en repræsentant for Integrationsministeriet.
- Jeg protesterer lidt imod, at Socialdemokraterne siger, at de vil bevare den stramme udlændingepolitik, men vil ændre på Flygtningenævnet, siger Skaarup.
- Det vil føre til en markant stigning i asyltallet, og det vil være forkert, siger han.
Ordføreren fra Dansk Folkeparti mener, at Dansk Flygtningenævn ville være en part i sagen, mens Integrationsministeriet ikke er det.
Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet blev sat uden for døren til nævnet, da den nuværende regering kom til magten i 2001. Det har ført til kritik af, at nævnet mangler kompetence til at bedømme rapporter om andre lande.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned