Selvom Østre Landsret fredag blåstempler, at statsadvokaten retsforfølger de seks pirater på det danske flådefartøjet Esbern Snare i Adenbugten, vil Dansk Folkeparti ikke have dem til Danmark.
Sådan lyder reaktionen, efter at det kom frem, at de mistænkte efter eventuel afsoning af straf i Danmark, kan ende med at skulle blive i landet på tålt ophold.
- Det kan blive en adgangsbillet til at komme til Danmark. Der er grupper i Somalia, der har en interesse i at få sendt borgere til de europæiske lande med henblik på, at der kan sendes midler tilbage til Somalia, siger rets- og integrationsordfører Peter Skaarup (DF).
I stedet for at retsforfølge piraterne i Danmark, mener Skaarup, at der bør oprettes en international domstol for piratsager.
Han mener, at problemet med pirateri vil gribe om sig i fremtiden og fortsat være et problem for Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker