Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, regner ikke med, at det rent juridisk er nødvendigt med en folkeafstemning om dansk deltagelse i eurolandenes finanspagt.
Men der skal afholdes en alligevel.
Det fastslog Pia Kjærsgaard forud for tirsdagens møde om europagten mellem folketingets partier og statsminister Helle Thorning-Schmidt.
- Vi vil presse regeringen til, at der skal være en folkeafstemning. Der er ingen tvivl om, at man nok skal finde frem til, at det ikke er nødvendigt rent juridisk. Men jeg synes, at det er nødvendigt, for der er så mange danskere, som vil være imod det her, lød det fra partilederen.
Finanspagten lægger op til en langt strammere budgetdisciplin i eurolandene, og at landenes underskud generelt ikke må overstige en halv procent af BNP - altså værdien af den samlede samfundslagkage.
Men Pia Kjærsgaard mener, at Danmark i forvejen har sit på det tørre i forhold til at holde de økonomiske tøjler stramme.
- Jeg er nervøs for denne her store finans-sammenslutning. Og at folketinget bliver mere og mere overflødigt. Man tager flere og flere beslutninger fra folkevalgte og lægger dem over til embedsmænd i EU, siger Pia Kjærsgaard.
Oppositionspartneren Venstre går ligeledes ind for en folkeafstemning om finanspagten, dog med den væsentlige forskel fra Dansk Folkeparti, at det skal vise sig juridisk nødvendigt, før danskerne skal sendes til stemmeurnerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde