DF vil sætte ind over for lastvognssfusk
Dansk Folkeparti vil skærpe kontrol med lastbiler for at bekæmpe fusk, der afsløres i polsk tv-program.
Dansk Folkeparti (DF) ønsker øget kontrol på de danske veje for at sikre, at lastbiler ikke fusker med køre- hviletidsbestemmelserne.
Det siger Kim Christensen, DF's trafikpolitiske ordfører, efter at det er kommet frem i et polsk dokumentarprogram, at polske chauffører på EU-kurser blandt andet instrueres i, hvordan man snyder med hviletidsbestemmelserne.
- Den øgede kontrol ved grænsen kan bruges til at kontrollere lastbilerne for det her, men jeg mener, at vi også bør have mere kontrol på vejene, sådan som de har i Tyskland, siger han.
Trafikordføreren tilføjer, at kontrollen også skal sikre, at lastbilchaufførerne nu også betaler den afgift, som de skal for at køre i Danmark.
Det polske tv-program, der bringer optagelser foretaget med skjult kamera fra kurser for lastbilchauffører, viser blandt andet instruktører, som fortæller, at chaufførerne skal køre hurtigt, og at de ikke skal lade sig standse af personbiler.
Dem skal de køre hen over.
Kim Christensen erkender, at det er umuligt at sikre, at chaufførerne undlader at køre, som de har lært på kurserne.
- Vi kan jo ikke lovgive om moral, men vi kan lave langt mere kontrol med dem, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned