Finansminister Claus Hjort Frederiksen rammer lidt for bredt, når han banker samtlige Arbejdsmarkedskommissionens forslag i jorden. Det mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, der ønsker at se på førtidspensionssystemet.
- Jeg vil gerne opfordre regeringen til at kigge på de forslag, der handler om, hvordan man sikrer, at folk på kanten af arbejdsmarkedet - på grund af sygdomsforløb - kan få en større tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Kristian Thulesen Dahl.
Det handler for eksempel om at undgå, at personer ender på førtidspension, og om at sikre, at førtidspensionister af egen drift får lyst til at arbejde, forklarer DF'eren, der er meget tilfreds med, at kommissionens forslag om for eksempel beskæringer i dagpenge og efterløn blev afvist af regeringen - i hvert fald så længe krisen raser.
- Hovedparten af de forslag, der handler om at stramme vilkårene overfor forskellige grupper for at skabe mere arbejdskraft, er helt irrelevante på nuværende tidspunkt, siger Kristian Thulesen Dahl.
Venstre arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, har tidligere talt for at justere førtidspensionssystemet, men de planer er nu lagt på hylden, lyder det.
- På nuværende tidspunkt vil vi ikke gøre noget, for der er ikke basis for at tage de drøftelser. Det er det, Claus har konstateret. Så er den sag jo lukket.
Så må vi jo håbe, at der er basis for det på et tidspunkt, siger Jens Vibjerg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker