DF vil sende flere penge til landområderne
Foto: Landområderne skal have flere penge, mener DF. Arkivfoto: Mogens Warrer
Landområderne skal have flere penge, mener DF. Arkivfoto: Mogens Warrer
Landdistriktsstøtten er ikke nok til at rette op på det skæve Danmark, siger Dansk Folkeparti.
Den økonomiske skævvridning af Danmark skal rettes op ved at den milliardstore statsstøtte til forskning og erhvervsliv i højere grad tilgodeser landdistrikterne. Samtidig skal flere statsinstitutioner flyttes ud i randområderne.
Det vil Dansk Folkeparti afkræve regeringen en plan for, siger partiets finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.
I forvejen har regeringen med støtte fra EU afsat over seks milliarder kroner for årene 2007-2013 til det såkaldte landdistriktsprogram, der støtter lokale initiativer til at skabe beskæftigelse om bedre livsbetingelser. Men det batter ikke, konstaterer Dansk Folkeparti.
- Det var nok gået værre uden de penge. Men de understøtter kun lokalsamfundene i forhold til købstæderne. Det hjælper ikke nok på skævvridningen på landsplan, siger Kristian Thulesen Dahl.
Dansk Folkeparti vil have undersøgt, om det er en god idé at øremærke nogle af statsstøttemidlerne fra blandt andre Vækstfonden og Velfærdspuljen til projekter i Udkantsdanmark, deriblandt også forskningsmidler til universiteterne.
Partiet vil også have belyst, om de bestyrelser, der forvalter bevillingerne fra de forskellige fonde er ligeligt sammensat af folk fra provinsen og hovedstaden.
Venstres landdistriktsordfører, Jens Kirk, siger, at DF's udspil lyder godt, men ikke er tilstrækkeligt.
- Det er udvikling i det private erhvervsliv, der skal trække læsset, siger Jens Kirk og peger på, at krisen har fået mange småvirksomheder i yderområderne til at drosle ned. Han efterlyser smidigere landszone- og kystzoneregler for både erhvervsudbygning og byggeri af nye boliger, så folk får et attraktivt sted at bo.
Han ønsker også smidigere, administrative regler for blandt andet skoler, så de små på landet kan bestå, samt bedre skoletransport.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker