Dansk Folkeparti vil fratage ansatte ved Den Palæstinensiske Befrielsesorganisations (PLO) repræsentationskontor i Danmark deres skattefrihed. De ansatte på kontoret i København er siden 1995 blevet fritaget for at betale ligesom andre diplomater. Men nu må det være slut, mener Hans Kristian Skibby (DF), formand for Folketingets kommunaludvalg og medlem af forsvarsudvalget.
- Hvorfor skal det danske samfund acceptere, at enkelte PLO ansatte slipper for at betale skat i Danmark, blot fordi de er lønnet af PLO. PLO, som stadigvæk benytter sig af mere end almindelig diplomati. Flere år tilbage anslog British National Crime Intelligence, at PLO årligt inddrog 10 milliarder kroner fra "nationer, afpresning, bestikkelse, ulovlige våbenhandler, svindel og hvidvask af penge". Ligeledes menes den afdøde Yassir Arafat at have efterladt sin enke og sine børn en formue på omkring 7,5 milliarder kroner, som han uretmæssig tog sig betalt med fra alle sider gennem sin ledelsestid i PLO, siger Hans Kristian Skibby.
Skattefritagelsen fremgår af en såkaldt tekstbemærkning i VK-regeringens netop fremsatte finanslovforslag for næste år. Her hedder det blandt andet, at "regeringen har som led i understøttelsen af den mellemøstlige fredsproces givet tilsagn om en passende status og visse diplomatiske privilegier for et PLO-repræsentationskontor i Danmark".
Den tekstanmærkning vil Dansk Folkeparti nu kræve fjernet ved de kommende finanslovforhandlinger.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker