DF vil stoppe statsbetalte rockerklinikker
Skatteyderne betaler for, at tidligere rockeres tatoveringer bliver fjernet på rockerrelaterede klinikker.
Der skal sættes en stopper for, at tidligere rocker- og bandemedlemmer kan få deres banderelaterede tatoveringer fjernet på statens regning, da en del af pengene ender med at havne i lommerne på rockerrelaterede personer.
Det siger DF-retsordfører Peter Kofod Poulsen, fordi efterspørgslen for at få fjernet sin tatovering er så stor, at det offentlige ikke kan imødekomme den.
Derfor bliver stort set alle tatoveringerne fjernet på private klinikker, hvoraf en del er rockerrelaterede. På den måde strømmer skatteborgernes penge ind i rockermiljøet.
- Det skal simpelthen stoppes. Når man har folk i exit-programmer, er det ikke meningen, at man skal sponsere rocker og bander. Det skal bremses lige med det samme, vi tager fat i ministeren i næste uge med henblik på at få det stoppet, siger han.
DF stemte med samtlige partier - undtagen Enhedslisten - for, da lovpakken "Fast greb om banderne" blev vedtaget i sommeren 2014.
Problemet skyldes efterspørgslen, lyder det.
- Vi må have set på, hvorfor der er kapacitetsproblemer på klinikker, som er offentligt drevet.
- Der må være et problem i forhold til, at det ikke går hurtigt nok med at få folk igennem programmer, når man er nødt til at bruge steder, som har relation til rocker- og bandemiljøet, siger Peter Kofod Poulsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker