- Kan de strandede togsæt virkelig ikke listes over Storstrømsbroen?
Det spørgsmål stiller Dansk Folkepartis René Christensen.
De seks strandede togsæt har holdt på banen i Nykøbing, siden Storstrømsbroen blev lukket for togtrafik sidste tirsdag aften. Banedanmark har nægtet at give dispensation til DSB, som ellers ville forsøge at få togene over broen, så de kunne afhjælpe togtrafikken på Sjælland.
Og René Christensen frygter, at Banedanmark har været for umedgørlig i den beslutning.
- Kan det virkelig være rigtigt, at de her tog ikke kan få lov til at køre over med 20 kilometer i timen, eller hvad der skal til? Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at de her tog kommer ud at køre. Vi har jo stadig masser af folk, som pendler i togene, og det er selvfølgelig problematisk for DSB, når der holder seks togsæt på Falster, siger han.
René Christensen har derfor aftalt et møde med partiets trafikordfører, Kim Christiansen, som han vil opfordre til at få transportministeren, Henrik Dam Christensen (S), til at besvare om Banedanmarks beslutning kan være rigtig.
- Det er staten, der er hovedaktionær i Banedanmark, og derfor har vi et ansvar for ikke at bremse for, at togene kommer ud at køre, fastslår René Christensen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned