Christian H. Hansen forlader Dansk Folkeparti og bliver løsgænger i Folketinget. Hans beslutning skyldes politisk uenighed med partiet om klimapolitik samt en indvandrerpolitik med større fokus på burkaer end en indsats mod stigende arbejdsløshed.
Det oplyser han til Ritzau.
- Jeg synes, at det er bedst for begge parter, at vi siger farvel til hinanden. Jeg synes ikke, at Dansk Folkeparti tog klima- og miljødebatten særlig alvorligt under klimatopmødet, siger han.
- Jeg anser stigende arbejdsløshed og fyringer på hospitalerne for alvorlige og store samfundsproblemer. Hvad anser mit parti for vigtigst - burkaer? Det kan jeg ikke forene mig med, siger
Christian H. Hansen vender den 1. februar tilbage til Christiansborg efter længere tids sygdom. Han lider af Horton - en slags voldsom migræne - som det seneste år har kostet ham syv-otte kraftige daglige anfald med brug af iltapparat. Nu får han højst to daglige anfald, men skal bruge iltapparatet på Christiansborg.
Han støtter Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister i stedet for Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt.
- Vælgerne stemte i sin tid på mig, fordi jeg agtede at støtte den borgerlige regering. Det agter jeg at fortsætte med, siger han.
Christian H. Hansen har ikke overvejet, om han søger ind i et andet parti. Efter et års sygdom vil han først falde til i Folketinget og stikke en finger i jorden, forklarer han.
- Jeg vil undersøge, om jeg kan forene min sygdom med arbejdet i Folketinget. Det tror jeg, at jeg kan, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde