DF's gruppeformand håber på Messerschmidts genkomst
Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, håber, at partiets sygemeldte EU-parlamentariker Morten Messerschmidt vender tibage til politik. Foto: Polfoto/Ivan Riordan Boll
/ritzau/Ivan Riordan Boll
Dansk Folkeparti håber, at sygemeldte Morten Messerschmidt kommer tilbage, siger gruppeformand Peter Skaarup.
Det er for alt tidligt at spå om den fremtid, som Dansk Folkepartis sygemeldte EU-parlamentariker, Morten Messerschmidt, har i Dansk Folkeparti.
Det siger partiets gruppeformand, Peter Skaarup.
- Jeg tror ikke, at man kan sige noget præcis om det nu. Vi håber bestemt på, at Morten Messerschmidt kommer tilbage. Men han skal også være rask, siger Peter Skaarup.
Dermed er han uenig med Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, som var formand for DF fra stiftelsen i 1995 til 2012.
Hun mener, at Messerschmidts fremtid afgøres af konklusionen fra EU's antisvindelenhed, OLAF. Han granskes for mulig svindel med EU-midler i det fælles europæiske parti Meld og fonden Feld.
- Vi er nødt til at afvente, hvad de kommer frem til, siger Pia Kjærsgaard til DR Nyheder.
Hun sammenligner Messerschmidts situation med noget, der minder om et lag tæsk.
- Han har fået et ordentligt slag i mellemgulvet. Jeg tror også, at der er brækket et par ribben og måske også noget længere inde. Og det tager tid, siger hun.
Det ærgrer hende, at Dansk Folkeparti ikke klarede sagen i opløbet.
- Det var ærgerligt, at der gik så lang tid. Der burde man have været opmærksom på, hvad der skete. Hvordan kan jeg ikke sige, for så tæt har jeg ikke været på, siger Pia Kjærsgaard til DR Nyheder.
- Men det siger sig selv, at man nok burde have været lidt mere opmærksom på, om alt nu var helt ok.
Trods sin sygemelding sidder Morten Messerschmidt stadig i Europa-Parlamentet. Ifølge EU-reglerne kan partiet kun indsætte hans afløser, hvis Messerschmidt nedlægger sit mandat.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker