DFs lokalformænd ikke rystet af Messerschmidt sag
Foto: Polfoto/Van Norde Ernst
Polfoto/Van Norde Ernst
De to lokale formænd for Dansk Folkeparti lader sig ikke påvirke af sagen om Morten Messerschmidt, som er blevet fjernet fra partiets øverste ledelse.
Formændene for de cirka 500 medlemmer af Dansk Folkeparti på Lolland-Falster, lader sig ikke påvirke af den alvorlige sag i deres partis top.
Jesper Tang Pedersen, som er formand for DF Guldborgsund siger til Folketidende.dk, at han mener, der er sagt, hvad der skal siges i den sag.
Dog undrer han sig over den seneste sag om EU midler.
- Det undrer mig, at der i hele taget er kommet en sag. Når Morten Messerschmidt har indsendt ansøgning om EU midlerne før et arrangement og fået ansøgningen godkendt, så burde der slet ikke være kommet en sag.
Jesper Tang Pedersen tilføjer, at han ikke kender hverken de eksakte sager eller reglerne for ansøgning om penge til bunds.
Hans lokale kollega, formand for Dansk Folkeparti Lolland, Flemming Knoblauch er heller ikke meget for at komme ind på Messerschmidts exit af ledelsen.
- Det har jeg ingen mening om. Min opgave er primært at drive den lokale forening rent organisatorisk, siger Flemming Knoblauch, som er formand for de knap 200 medlemmer i Dansk Folkeparti Lolland.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde