Selv om det ikke bliver til statsstøtte til luftfartsindustrien, vælger DI Transport alligevel at se positivt på den aftale, som EU's transportministre tirsdag er kommet frem til.
- Vi har med tilfredshed noteret os, at der efter mødet i dag fortsat er mulighed for at yde statslån og statsgarantier til luftfartsindustrien, siger branchedirektør Michael Svane, DI Transport, efter det ekstraordinære rådsmøde i EU.
Lånene til flyselskaberne vil muligvis ske efter "den svenske model". Sverige har allerede tilladt, at flyselskaber i knibe mod en beskeden rente på 0,3 procent kan udskyde betalinger til staten for at styrke deres likviditet her og nu.
Efter mødet afviser den danske transportminister, Hans Christian Schmidt (V), dog, at der er en egentlig statsstøtte på vej til luftfartsselskaberne. Den nyhed modtager DI Transport med forbeholden ærgrelse.
- Det er dog positivt, at Rådet i dag besluttede at fremskynde etableringen af det fælleseuropæiske luftrum, siger Michael Svane om en anden af beslutningerne fra tirsdagens rådsmøde.
Askeskyen betød, at flyene ikke kunne lette og lande i hovedparten af Europa fra den 15. til den 21. april. Ifølge EU's transportkommissær, Siim Kallas, har askeskyen kostet godt 18,6 milliarder kroner for flyselskaber og erhvervsliv.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde