DI: Kritik af statens it-sikkerhed er en bombe
Dansk Industri ser med stor alvor på Statsrevisorernes kritik af, at statens it-sikkerheden har store huller.
Dansk Industri (DI) mener, at der er meget alvorligt, når Statsrevisorerne kritiserer flere statslige institutioner for ikke at overholde sikkerhedsprocedurerne for behandling af personlige oplysninger på internettet.
I en ny rapport fra Statsrevisorerne bemærkes det, at otte af landets største institutioner ikke har behandlet fortrolige oplysninger om personer og virksomheder på en hensigtsmæssig måde.
- Undersøgelsen viser, at de statslige institutioner ikke i praksis tager sikkerhedsprocedurerne alvorligt. Det er en bombe under tilliden til den offentlige digitalisering - både set fra borgere og virksomheders synspunkt.
- Det betyder, at det kan være svært at have tillid til, at vore data behandles fortroligt, siger Adam Lebech, der er branchedirektør for DI Itek, industriorganisationens branchefællesskab for it-, tele-, elektronik- og kommunikationsvirksomheder.
Han forventer, at institutionerne fremadrettet tager større ansvar for datasikkerheden.
- Det er væsentligt, at de statslige institutioner sørger for at få en skudsikker håndtering af brugeradgang på plads. Man skal blive meget bedre til at sikre, at kun de, der har tilladelse til at få adgang til data, rent faktisk får adgang.
- Der skal langt bedre styr på håndtering af overtrædelser og løbende opdatering af, hvilke brugere der har adgang til hvilke systemer, siger Adam Lebech.
Skat, Danmarks Statistik, Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen er blandt de offentlige institutioner, der har fået kritiske bemærkninger i rapporten. Flere af institutionerne har onsdag lovet at indføre nye initiativer for at rette fejlene.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned