Det skal handle om vækst og mere vækst, hver eneste gang politikerne på Christiansborg overvejer nye love. Der er i øjeblikket udsigt til et massivt underskud på budgettet med op til fem procent af bruttonationalproduktet, og det skal vendes, lyder det fra DI's administrerende direktør, Hans Skov Christensen.
Han håber, at alle nye forslag bliver lagt på en særlig vækstvægt.
- Vi må have vished for, om hvert nyt initiativ vil bidrage til mere vækst. Målet må være en strategi, er kan skabe en holdbar vækst i Danmark på op mod tre procent om året. Og det fornemmer jeg klart en vilje til i statsministerens tale, siger DI-direktøren i en kommentar.
Reaktionen kommer efter statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale i forbindelse med det nye folketingsår.
Hans Skov Christensen glæder sig over, at regeringen ikke er på vej med ekstra udgifter til erhvervslivet.
- Det er et utrolig vigtigt og kraftigt signal, statsministeren sender her. Yderligere skatter og afgifter på erhvervslivet vil kun skubbe yderligere til den udflytning, som vi ser i disse år af nogle typer job. Det er glædeligt at få fastslået, at regeringens vej ud af krisen bygger på et konkurrencedygtigt erhvervsliv, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde