Holdningen til regeringens nye rabat på multimedieskatten skiftede hurtigt i ledelsen internt i DI, organisation for erhvervslivet, mandag aften.
De nye regler betyder, at ægtefæller og samboende, der begge betaler multimedieskat, får hver 25 procent rabat.
Først sagde branchedirektør Tom Togsverd fra DI ITEK om den rabatordning - fra sit ophold i Washington - at DI naturligvis er tilfreds med, at politikerne reparerer på skaderne. Men reparationen kommer alt for sent og betyder nul og niks, lød hans melding til Ritzau
Dernæst meldte DI-direktør Tine Roed sig på banen. Hun har flere stjerner på skulderen end Togsverds i DI-hierarkiet, og hun sagde pludseligt - også til Ritzau - at rabatordningen er en god idé.
Tine Roed beklager, at en branchedirektør har udtalt sig på et fejlagtigt grundlag og fastholder, at den nye rabatordning er god nok.
Selv om DI aldrig har elsket multimedieskatten, så er den blevet accepteret som led i den seneste skattereform med sænkelse af marginalskatten, siger hun.
- På sigt vil flere nu få glæde af den rabat, idet flere ægtefæller nu begge vil anskaffe sig bredbåndsforbindelse, pc og mobiltelefon, siger Tine Roed.
Hendes underordnede direktør Tom Togsverd sagde tidligere på mandagen, at antallet af bredbåndsforbindelser er gået 20 procent ned, fordi den ene ægtefælle allerede har opsagt sin bredbåndsforbindelse for at undgå beskatning. Ægtefællerne kan jo blot bruge den samme forbindelse, sagde Togsverd.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde