Her er det centerleder i Sakskøbing Sportscenter Janne Hansen, der "på hjemmebanen" er gået på talerstolen for at tale om sit kandidatur til Venstre Guldborgsunds kommunalvalg. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen
Venstre Guldborgsund endte med at vælge Claus Bakke som første regionsrådskandidat efterfulgt af Ditte Rust og John Brill Engkebølle.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
SAKSKØBING Der blev stemt om pladserne på den prioriterede kandidatliste til kommunalvalget hos Venstre Guldborgsund i går aftes i Sakskøbing Sportscenter. Her endte folketingskandidat og jurist Ditte Rust øverst på listen - lige under borgmesterkandidat Ole K. Larsen, som var selvskreven.
- Det er mit første opstillingsmøde, og jeg tog på forhånd bestemt ikke noget for givet. Jeg er jo allerede folketingskandidat, og jeg ser bestemt frem til at få chancen for at have med det lokalpolitiske arbejde at gøre. Det er noget, som berører folk, lød det oven på aftenens afstemning fra Ditte Rust, der i øvrigt først blev medlem af Venstre i slutningen af 2018.
Knap 50 fremmødte
Forud for den melding havde en lang række kandidater været oppe på talerstolen foran de knap 50 fremmødte Venstre-folk for at tale om deres gode intentioner med kandidaturet.
- Jeg har holdt fire års pause fra politik, men nu vil jeg gerne hjælpe Venstre til at trække en masse løse stemmer i vores kommune. Der er mange, som ikke vil stemme DF og måske heller ikke Venstre, men det skal de, lød det fra talerstolen, da leder af Sakskøbing Sportscenter, Janne Hansen, præsenterede sit kandidatur på "hjemmebanen".
Annonce
Centerlederen mente i øvrigt, at Venstre Guldborgsund altid har været en velovervejet gruppe, og de gode saglige argumenter skal der fortsat være plads til, men først og fremmest skal der tænkes mere taktisk.
- Vi skal sørge for, at vores politik virker simpel, let og tilgængelig for de borgere, som er i vores område, lød det fra Janne Hansen.
Lis Magnussen med otte års byrådserfaring trådte også op på talerstolen for her blandt andet at fremhæve behovet for at gøre noget ved kommunens alt for hullede landeveje samt behovet for flere "cykelstier ude på landet".
Mandag aftens generalforsamling og opstillingsmøde hos Venstre i Guldborgsund foregik i Sakskøbing Sportscenter og endte efter afstemning blandt de knap 50 fremmødte med følgende prioriterede A-kandidatliste: 1. Ole K. Larsen 2. Ditte Rust 3. Henrik Høegh-Andersen 4. Janne Hansen 5. Helle Munk 6. Claus Bakke 7. Jacob Pfeffer 8. Maiken Huusom 9. John Brill Engkebølle 10. Lis Magnussen Og den prioriterede B-kandidatliste blev efter afstemning: 11. Marius Thun 12. Ole Jørgensen 13. Anne Bonde Andersen 14. Jes Henrik Jensen 15. Bo von Würden 16. Kristian Arbold Bang Davidsen 17. Nicklas Thorsen 18. Per Nilsen 19. Jens L. Nørgaard
Kan slå Brædder
Helle Munk - tidligere Guldborgsundlisten - trådte op som Venstre-kandidat, blandt andet med en beskrivelse af egen udvikling fra "skabsliberal til liberal" og kom med denne opfordring:
- Vi kan i fællesskab i Venstre slå John Brædder.
Det sidste må vi - i spænding - stadig vente lidt endnu med at få afklaret ved det kommende kommunalvalg.
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik