Embedsmænd skal ikke være mål for politikernes kritik, når en minister har truffet en beslutning.
Så skarpt trækker Finn Borch Andersen, der er formand i Djøf for 72.000 jurister, økonomer, ledere og rådgiver, fronten op i det seneste angreb på embedsmændene i centraladministrationen.
Det sker efter, at en ny bog men titlen "Javel, hr. minister" af Peter Mose og Susanne Hegelund omtaler, at Socialdemokraterne angiveligt skulle operere med en dødsliste over embedsfolk, de ikke bryder sig om efter mange års borgerligt styre.
Dødslisten opremser ifølge bogens forfattere embedsfolk, der kan risikere at få sparket efter et regeringsskifte - og herunder mindst en departementschef.
- Men man skal gøre sig klart, at der kun er en ansvarlig for den politik, et ministerium udøver, og det er ministeren. I og med at den politiske debat skærpes, så bliver embedsmændene også inddraget i mudderkastning, siger Finn Borch Andersen.
Han mærker en tendens til, at embedsmændene bliver angrebet mere i den politiske kamp mellem rød og blå blok.
Senest stod Integrationsministeriets embedsmænd for skud i sagen om statsløse palæstinensere, som ikke blev oplyst om dansk statsborgerskab, påpeger Finn Borch Andersen.
- Nogle politikere og medier anlagde vinklen: Hvad har embedsmændene gjort? Nu er der nedsat en undersøgelseskommission. Derfor vil jeg hverken mene det ene eller det andet, siger Djøfs formand, men det interessante er, at embedsmænd inddrages, siger han.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, benægter, at partiet har en dødsliste.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde