Djøf kalder videnstab uundgåelig ved jobudflytning
Det tager tid at få fat i de rette ansatte, når arbejdspladser flytter, siger Djøf. Men det lader sig gøre.
Det kommer ikke som nogen overraskelse for Djøf, at aktindsigter fra ti ministeriet viser, at udflytning af 3900 statslige arbejdspladser vil føre til viden- og erfaringstab.
For ifølge den faglige organisation for jurister og erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater, er det kendt, at det koster på videnskontoen.
- Vi har fra Djøfs side helt fra begyndelsen påpeget, at det vil medføre produktivitetstab og videnstab i en periode, når man laver så store organisatoriske forandringer, siger formand for Djøf Offentlig Lars Qvistgaard til Ritzau.
Aktindsigterne viser ifølge Politiken, at planen vil medføre et betydeligt tab af viden og erfaring samt formentlig også længere sagsbehandlingstid.
Og en måling foretaget af Djøf selv viser, at kun tre procent af de statsansatte forventer at flytte med deres arbejdsplads.
Det kan lade sig gøre at rekruttere dygtige medarbejdere rundt i hele landet, men hvor længe, det kommer til at tage, er ikke til at sige, siger Lars Qvistgaard.
- Jeg hæfter mig mest ved, at nogle af arbejdspladserne er meget store styrelser, og hvis det kun er et fåtal, der flytter med, så ligger der en stor opgave i at få rekrutteret ansatte.
- Det kan ikke udelukkes, at det sagtens kan lade sig gøre. Vi har jo mange medlemmer i hele landet, så der er rekrutteringsmateriale, men det tager tid at få fat i det rette folk, siger han.
Og så fald kan der opstå fejl, og sagsbehandlingstiderne kan blive længere.
- Den bekymring, vi alle sammen har, er, at de styrelser, der har relationer til borgere og til erhvervsliv, og hvis der er en utilstrækkelig bemanding, så betyder det, at sagsbehandlingstiderne bliver længere.
- Der kan også risikere at opstå fejl i sagsbehandlingen, fordi enten har man ikke tiden til at komme i dybden eller også har man ikke den fornødne erfaring til at skulle ind bag om de meget væsentlige problemstillinger, som de her styrelser sidder og arbejder med, siger Lars Qvistgaard.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde