Det tyske mindretal i Sønderjylland slipper for den planlagte besparelse på befordringsfradraget til skolerne.
VK-regeringen og Dansk Folkeparti er således blevet enige om at pille besparelsen ud den såkaldte genopretningspakke.
Ifølge formanden for Folketingets udvalg for Sydschleswig, Kim Andersen (V), skyldes det mindretallets særlige situation.
- Det tyske mindretal dækker et meget stort geografisk område i Sønderjylland, og dets børn har ofte meget, meget langt til skolerne, siger Kim Andersen.
- Derfor har transportomkostningerne også en større betydning end for andre frie grundskoler, siger Kim Andersen.
Det tyske mindretal har 15 skoler, hvor der går 2000 børn.
Prisen for at fjerne besparelsen på det tyske mindretal løber op i 2,5 millioner kroner.
Den danske gestus kommer samtidig med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - hidtil forgæves - forsøger at få den tyske delstatsregering i Slesvig-Holsten til at fjerne skrappe sparekrav, der risikerer at lukke op mod 20 af det danske mindretals skoler.
Således planlægger delstatsregeringen at skære 4,7 millioner euro (cirka 35 millioner kroner) på støtten til danske mindretalsskoler.
- Med beslutningen viser Danmark, at vi både lever op til bogstav og ånd i København-Bonn-erklæringerne, siger Kim Andersen med henvisningen til de to landes fælles erklæringer fra 1955 om forhold for de tyske og danske mindretal - herunder mindretallets krav på beskyttelse og støtte.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde