Danmark bliver ved med at fastholde, at den danske grænsekontrol er i overensstemmelse med alle love og regler inden for Schengen-samarbejdet.
Men nu viser det sig, at der ikke findes nogen juridisk dokumentation på skrift, som Danmark og de danske politikere kan fremføre for de mange kritikere, der har langet ud efter den danske aftale.
Den melding kommer fra justitsminister Lars Barfoed (K).
- Der er ingen skriftlig redegørelse omkring juraen i det her, siger justitsministeren.
- Men der er imidlertid under drøftelser foretaget en juridisk vurdering af, hvad vi kan gøre, og hvad vi ikke kan gøre. Det er den samlede vurdering i regeringen, at det her er helt inden for Schengen-rammerne, siger han.
Ministerens overraskende udtalelse kommer på et EU-ministermøde i Luxembourg. Den danske grænsekontrol er ikke et emne på dagsordenen, men flere europæiske ministerkollegaer har givet udtryk for, at deres lande har et "opklaringsbehov".
Nu må de altså nøjes med en mundtlig forklaring på alle deres mange spørgsmål.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub