Danmarks Naturfredningsforening (DN) er særdeles kritisk over for Socialdemokraterne og SF's garanti til borgerne om, at de grønne afgifter ikke kommer til at stige, hvis Helle Thorning-Schmidt (S) bliver statsminister.
Miljøorganisationen advarer kraftigt mod en ny, grøn kontraktpolitik.
- Det er et moderne fænomen i dansk politik, denne kontraktpolitik, at man lover noget, og så skal man nok holde det. Men nogle gange lover man noget, som er decideret ubegavet, fordi man ikke ved bedre på det pågældende tidspunkt, siger Danmarks Naturfredningsforenings direktør, René La Cour Sell.
S og SF's fælles skatteudspil indeholder kørselsafgifter på motorvejene og en ny afgift på flyrejser, men de private husholdninger går fri. S og SF er tilfredse med regeringens planlagte forøgelse af de grønne afgifter fra næste år og garanterer nu, at afgifterne ikke vil stige, hvis oppositionen vinder magten efter næste valg.
Det undrer Danmarks Naturfredningsforening.
- Jeg er ked af, at de på forhånd friholder den almindelige husholdning. Hvis det viser sig, at en almindelig husholdning belaster miljøet, så er det en rigtig kedelig vej. Vi bliver nødt til at få den enkelte borger til at tage ansvar, og det gør man altså bedst ved, at ens egen adfærd og forbrug ikke står i kontrast til, hvad man betaler, siger René La Cour Sell.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned