Sammenbragte familier med "dine" og "mine" børn slipper for det loft, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti vil lægge over børnechecken, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I et notat fra Skatteministeriet står der nemlig:
- Hvis en familie består af to voksne, der ikke er gift, men hver især har to børn fra tidligere forhold, og de begge er berettigede til at få børnefamilieydelse for disse børn, gælder grænsen på 35.000 kr. for hver af de to voksne.
Det vil sige, at mens en familie med flere fælles børn højst kan få 35.000 kroner om året og dermed har udsigt til at miste flere tusinde kroner, kan en familie
med et tilsvarende antal sammenbragte børn hæve det dobbelte.
Det er en grim forskelsbehandling, mener SF's gruppeformand, Ole Sohn:
- Det er ikke fair. Det viser, hvor lidt gennemtænkt regeringens forslag er.
Hos De Konservative kan finansordfører Mike Legarth godt forstå, hvis kernefamilier føler sig snydt:
- Men det var nu engang sådan, at det teknisk kunne løses, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned