Dødt løb om Enhedslistens opstilling til EU-Parlamentet
Enhedslisten skal ikke stille op til EU-parlamentsvalget i 2014. Det mener et meget lille flertal af partiets medlemmer, som har stemt ved en urafstemning forud for partiets årsmøde.
I alt 1521 medlemmer har stemt, og heraf siger 49,3 procent nej til at Enhedslisten skal stille op, mens 47,5 procent siger ja til at partiet for første gang skal stille op.
Forskellen er dog så lille, at man i Enhedslistens betragter det som dødt løb. Derfor vil spørgsmålet blive taget op til ny debat på årsmødet, hvor der skal træffes en endelig afgørelse.
Medlem af Folketinget for Enhedslisten Christian Juhl glæder sig over resultatet. Han har siden 70erne aktivt har støttet Folkebevægelsen mod EU og frygter, at bevægelsen vil miste stemmer, hvis Enhedslisten stiller op:
- Et flertal af Enhedslistens medlemmer fastholder traditionen med at stemme nej, når det gælder EU. Også når det gælder forslaget om at partiet selv stiller op.
- Der er et positivt resultat, idet en selvstændig Enhedsliste-opstilling kan få alvorlige konsekvenser for den brede EU-modstand via Folkebevægelsen, siger Christian Juhl.
Han er klar til at fortsætte kampen, når Enhedslisten sidst i april holder årsmøde og skal træffe den endelige beslutning:
- Nu drejer det sig om at overbevise årsmødet om, at følge urafstemningen, der er vejledende. Jeg vil finde det besynderligt, hvis årsmødet går imod medlemmernes holdning, - omend marginen er lille, siger Christian Juhl-
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned