En dom fra menneskerettighedsdomstolen i en svensk sag puster til den danske debat om tvangsudsendelse af afviste irakere.
FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har gentagne gange kritiseret, at blandt andet Danmark tvangshjemsender afviste irakiske asylansøgere til det uroplagede centrale Irak.
Men en dom fra Menneskerettighedsdomstolen siger i en svensk sag, at det er ok at udsende en kristen irakisk asylansøger til Bagdad i det centrale Irak.
- Domstolen siger klart, at man godt kan udsende irakere, siger direktør ved institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, til Information.
Han vurderer, at dommen også har betydning for Danmarks udsendelser og for den forudgående asylbehandling.
- Det mest interessante ved dommen er, at man tager stilling til, hvilken bevismæssig byrde anbefalingerne fra UNHCR har. Og der peger domstolens afgørelse i retning af, at UNHCR's udtalelser ikke i sig selv kan afgøre en asylsag, siger han og peger på, at det afgørende er, hvilken risiko den enkelte iraker udsættes for ved udsendelse i det konkrete tilfælde.
Dommen er afsagt den 5. juni 2009 og ligger lige nu på forsiden af Flygtningenævnets hjemmeside. Omtalen af den falder sammen med, at Iraks premierminister søndag sagde, at der ikke findes nogen aftale med Danmark om hjemsendelse af irakere med tvang, og at han vil standse det.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker