Bedre end ingenting, men næppe nok til at afvikle sagspuklerne.
Sådan lyder reaktionen fra Dommerforeningens formand, Jørgen Lougart, efter at regeringen og Dansk Folkeparti mandag aften bevilgede penge til, at domstolene frem til udgangen af 2011 kan bevare de 200 ekstra ansatte, som de tilbage i maj fik bevilget penge til i et år.
- Man kan sige, at det tjener til at holde status quo, men det er næppe nok til at afvikle sagspukler. Og hvis sagspuklerne ikke er afviklet ved udgangen af 2011, nytter det jo ikke noget, lyder vurderingen fra Jørgen Lougart.
Ifølge ham er effektiviteten målt per ansat ved domstolene steget med omkring 15 procent over de seneste tre år.
- Men problemet er, at domstolene har fået 28 procent flere sager i samme periode, og vi kan jo ikke blive ved med at øge effektiviteten, siger han.
Heller ikke den socialdemokratiske retsordfører, Karen Hækkerup, er imponeret.
- Regeringen sælger det som guld og grønne skove, men der er jo blot tale om en videreførelse af nogle bevillinger, og det er ikke nok til at få hul på sagspuklerne, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde