Netop som Folketinget er på vej med omfattende kulegravninger - de såkaldte undersøgelseskommissioner - af Irak-krigen, Helle Thorning-Schmidts skattesag og statsløsesagen, appellerer dommerstanden politikerne til at besinde sig.
For undersøgelserne er ofte uden værdi. Og dommerne, som leder undersøgelserne, bliver politiske aktører, lyder advarslen i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.
- Undersøgelserne er så omfattende og tager så lang tid, at ingen kan huske, hvorfor de blev nedsat, når konklusionen ligger der.
- Lige nu har jeg en kollega, som siden 2003 har kigget på Farum Kommune. Personligt kan jeg godt være bekymret for udbyttet, siger Bent Carlsen, præsident for Østre Landsret.
Farum-kommissionen er indtil videre løbet op i 54,5 millioner kroner. Bent Karlsen forudser, at samme problem vil opstå med Irak-undersøgelsen.
- Jeg kan forstå, at vi også skal undersøge mulige overgreb på fanger. Det kan kræve afhøringer af den halve hær.
- Så skal vi ikke bare vende hver en sten, men kan gå og pille sandkorn i mange år. Jeg vil bede regeringen og Folketinget om at tænke sig rigtig godt om, siger han.
Landsdommer Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening, understreger, at dele af skattesagen og Irak-krigen ikke er egnet for en dommer.
- Vi bliver aktører i sager, som reelt afspejler politiske konflikter, siger Mikael Sjöberg til Jyllands-Posten.
Politisk ordfører Magnus Heunicke (S) er enig i, at politikerne skal passe på.
- Undersøgelserne må ikke bruges som politisk redskab. Men vi kan ikke være ligeglade med magtmisbrug, lækager og krig, fastslår han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde