Dong kræver nu en god forklaring fra det colombianske mineselskab CMC, der anklages for at invalidere minearbejderne og forurene naboerne til en kulmine i Correjón.
Det fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) efter et åbent samråd i Folketingets energiudvalg.
Claus Hjort måtte fredag svare på en række spørgsmål om Dongs forretninger med Cerrejón-minen, som leverer en fjerdedel af den samlede mængde kul til Danmark.
Det er analysefirmaet DanWatch, der har fremsat anklagerne mod den colombianske kulmine og Dong. Ifølge DanWatch udsættes de ansatte for kraftige vibrationer, kræftfremkaldende kemikalier samt kul- og kvartsstøv.
Dong er hovedsagelig statsejet og har ifølge finansministeren nu bedt DanWatch levere baggrundsmateriale fra sin rapport om alvorlige sygdomme hos minearbejderne.
Siden 2009 har Dong foretaget tre kontrolbesøg hos sine kul-leverandører og besøgte i 2008 Cerrejón-minen med godt 10.000 ansatte, oplyser finansministeren.
- Der blev ved besøget i minen ikke fundet noget, der gav anledning til bekymring i forhold til fremtidige kulindkøb, siger Claus Hjort Frederiksen.
Dong kræver, at CMC og andre underleverandører overholder menneske- og arbejderrettigheder, miljø samt kamp mod korruption i FN's erklæring, Global Compact.
Minen i Correjón har siden 2005 været tilsluttet Global Compact. Efter kritik bestilte minen i marts 2008 en uafhængig rapport, som generelt gav selskabet gode karakterer, påpeger finansministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde