DR bruger hovedparten af sin økonomi på programmer

Langt det meste af Danmarks Radios budget går til at lave og købe programmer og indhold.

Det viser en økonomisk analyse, som Kulturministeriet har fået lavet, før partierne skal forhandle et nyt medieforlig.

Analysen er lavet af DR for året 2016 med konsulentfirmaet KPMG samt firmaet Struensee & Co.

I 2016 havde DR udgifter for 4,1 milliarder kroner. Heraf gik 3,2 milliarder kroner til at producere og købe programmer og indhold. Resten - 900 millioner kroner - går blandt andet til renter, afskrivning, bygninger, licens samt støtte.

De fleste af DR's programmer har dansk indhold. Af 3,2 milliarder kroner gik over 3 milliarder kroner sidste år til danske nyheder, aktualitet og debat samt oplysning og kultur.

Underholdning tegner sig for en meget begrænset del. Kun fem procent af DRs udgifter til programmer går til udenlandsk indhold. Heraf udgør nordisk og europæisk indhold det halve.

DR har seks tv-kanaler - DR1, DR2, DR3, DRK, DR Ultra og DR Ramasjang. Der er otte radiokanaler - P1, P2, P3, P4, P5, P6 beat, P7 Mix og P8 Jazz. Der er også tilbud på web - dr.dk, DR TV og flere apps.

Af budgettet på 3,2 milliarder kroner bruges to tredjedele - 2,1 milliarder kroner - på tv. Radio får 900 millioner kroner, mens web sluger 200 millioner kroner.

Det private mediemarked fik i 2016 halvanden milliard kroner fra DR. Det skete ved at lægge produktion, faciliteter og udstyr ud, betale musikere og kunstnere, freelancere, køb af programmer samt støtte til dansk film.

Selv om DR løbende tilpasser sin organisation, består en fjerdedel af omkostningerne - 1,2 milliarder kroner - af faste udgifter.

Det omfatter afskrivninger, aftaler om rettigheder for musik og sport, finansielle omkostninger samt omkostninger til teknologi.