DR-chef: For tidligt at sige noget om kanallukninger
Den besparelse på 20 procent af DR, som regeringen og DF er enige om, vil få konsekvenser for produktionen af nyt dansk public service-indhold, mener DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Regeringen har torsdag fremlagt et medieudspil, der lægger op til at lukke to af DR's tv-kanaler.
Regeringen lægger i sit medieudspil op til, at to af DR's tv-kanaler skal lukkes.
Ifølge DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er det dog vigtigt at huske på, at det er et udspil, som er fremlagt.
Der bliver nemlig først taget stilling til spørgsmålet, når en endelig medieaftale er indgået.
- Vi skal lave en samlet plan, der både tager højde for en reduktion på 773 millioner kroner, men også hvordan DR og dansk public service skal udvikle sig i fremtiden.
- Først når vi kender den fulde medieaftale, kan vi lave den plan og adressere spørgsmålet om kanaler, siger hun.
Ud over den beskæring af DR, som regeringen allerede er blevet enige med Dansk Folkeparti om, lægger regeringen i udspillet op til, at DR skal gøres mere tilgængelig for borgere og andre medier.
Det skal blandt andet ske ved, at al DR-indhold skal digitaliseres inden 2023, ligesom at DR skal stille egenproduktioner, som ikke anvendes, til rådighed for andre medieplatforme.
- Vi er rigtig gode til at formidle den danske kulturarv, men der er derudover en meget stor arkivopgave, og der ser vi frem til at drøfte, hvordan den opgave skal løses, siger Maria Rørbye Rønn.
Hun peger på, at beskæringen af DR er det element af udspillet, som vil få størst konsekvenser for DR.
- Det, der selvfølgelig får allerstørst betydning for DR, er aftalen om, at vi skal spare 773 millioner kroner, hvilket kommer til at få konsekvenser for produktionen af nyt dansk public service-indhold, siger hun.
Kulturminister Mette Bock (LA) vil indkalde til et sættemøde om en medieaftale blandt Folketingets partier i næste uge.
Socialdemokratiet har erklæret sig klar til at forhandle, selv om flere elementer i udspillet ikke falder i partiets smag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker