Advarslen om, at beboerne i store dele af København og på hele Frederiksberg skal koge drikkevandet, fortsætter minimum indtil lørdag.
Lørdag formiddag får Københavns Energi svar på de vandprøver, der blev taget i København fredag.
Københavns Energi tager dagligt vandprøver fra alle vandværker og vandbeholdere samt stikprøver fra vandhaner over hele byen.
Én analyse fra Nørrebro viser et uacceptabelt højt indhold af E. coli-bakterieri drikkevandet, oplyser Københavns Kommune.
Hele området nord for Roskildevej er berørt. Det vil sige Nørrebro, Østerbro, Brønshøj, Husum, Tingbjerg, Vanløse og Frederiksberg, samt hele Indre By og Christianshavn, oplyser Københavns Kommune. Hundredtusinder af indbyggere er dermed berørt.
Beboere i store dele af byen bør derfor koge vandet inden det drikkes, eller bruges til madlavning eller opvask.
Der er dog ingen risiko ved at bade i vandet, så længe man holder munden lukket, oplyser administrerende direktør i Frederiksberg Forsyning, Vagn Bech.
Det er fortsat uklart, hvad forureningen skyldes, men den stammer sandsynligvis fra regnvand, der er trængt ind i drikkevandet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned