Dronningen udskyder sommerbesøg på Færøerne
Regentparret udskyder deres planlagte besøg på Færøerne på grund af det forestående folketingsvalg på øerne.
Den færøske befolkning må spejde langt efter dronning Margrethe og prins Henrik, der ellers havde valgt at aflægge et besøg på de nordatlantiske øer i forbindelse med det årlige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.
Det er planlægningen af det forestående folketingsvalg på øerne, der har fået hoffet og Lagmandens kontor til at blive enige om at udskyde det officielle besøg, lyder forklaringen.
Lene Balleby, der er hoffets kommunikations og pressechef, oplyser i en kort pressemeddelelse, at besøget gennemføres på et senere tidspunkt.
Regentparret skulle efter kongehusets kalender have besøgt Færøerne fra den 15. til 18. juni - i valgkampens slutspurt og frem til selve valgdagen. Under besøget skulle regentparret blandt andet have besøgt Suduroy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun og Tórshavn.
Vært for besøget var Færøernes lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen, formand for det liberale parti Sambandspartiet. Planen var, at lagmanden skulle have fulgt regentparret rundt på øerne.
Timingen af besøget har mødt kritik fra flere sider, og lagmandens politiske modstander, folketingskandidat for Socialdemokraterne på Færøerne, Sjudur Skaale, har opfordret til at besøget udsættes for at undgå, at dronningen skulle blive brugt politisk i valgkampen.
- Man kan vel næppe forestille sig, at dronningen spadserede sammen med Lars Løkke eller Helle Thorning-Schmidt dagen før et valg, har han sagt til DR.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde