Der er udsigt til besparelser for DSB til næste år. Det er konklusionen efter de netop afsluttede finanslovforhandlinger.
Som led i finanslovaftalen for 2011 skal DSB spare eller "effektivisere" for i alt 300 millioner kroner til næste år.
Besparelsen er en del af finansieringsgrundlaget for finansloven for 2011, hvor der skulle findes i alt 6.645 millioner kroner til nye initiativer.
- Det vil betyde flere togforsinkelser, mere beskidte stationer og tog og dårligere information til de rejsende, siger Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, til Ritzau.
DSB vil på nuværende tidspunkt ikke kommentere besparelserne, og hvad de konkret kommer til at betyde for de danske togpasserer.
Hvordan og hvor der skal spares hos DSB er nu op til Trafikministeriet, siger Det Konservative Folkepartis finansordfører, Mike Legarth .
- Det er nu op til transportministeren at udmønte den besparelse. Men den skal foregå via effektiviseringer og rationaliseringer, ligesom man gør alle andre steder, siger Mike Legarth.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker