DSU: - Hæv SU'en
Foto: Simon Hansen, DSU
Arkivfoto
VU meldte onsdag ud, at SU'en skal afskaffes helt. Torsdag siger DSU det modsatte. - SU'en skal hæves, lyder det fra Simon Hansen, DSU.
Af Rikke M. Hansen og Jesper Bøgh
Formand for Socialdemokratisk Ungdom i Guldborgsund tager afstand fra VU's udmelding om at afskaffe SU'en.
Onsdag fortalte formand for Venstres Ungdom i Guldborgsund Nicklas Thorsen, at han mener at Su'en helt burde afskaffes. Det skete som reaktion på den landsdækkende kampagne "Unge tager ansvar", som samler unge fra hele landet til demonstration på tirsdag foran Christiansborg.
Socialdemokratisk Ungdoms formand i Guldborgsund Simon Hansen støtter derimod kampagnen og mener det er vigtigt, at kæmpe mod regeringens nye besparelser på SU'en. Han tager afstand fra Nicklas Thorsens udtalelser.
- Vi er slet ikke enige i at afskaffe SU'en. Vi vil arbejde for at hæve SU'en istedet for at afskaffe den. En afskaffelse vil øge uligheden for hvem der gennemfører en uddannelse og det vil betyde at ikke alle vil have lige vilkår for at gennemføre. VU peger på, at uddannelse er ens egen investering, mens vi jo mener at det er samfundets investering i de unge, der gør at man skal have SU og skal have rimelige vilkår for at gennemføre en uddannelse, siger Simon Hansen.
Den landsdækkende demonstration "Unge tager ansvar" finder sted på tirsdag, hvor blandt andre en busfuld studerende fra Nakskov tager til Christiansborg.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker