Dukkepartiet har kun få vælgererklæringer i de store byer
Dukkepartiet siger, at de har samlet 18.500 vælgererklæringer. Det tyder dog på at være fup, siger forsker.
Dukkepartiet er en mistillidserklæring til politikerne. Sådan lyder første punkt i partiets vision. Der er dog også god grund til at forholde sig kritisk til Dukkepartiet selv, skriver DR Nyheder.
Mandag oplyste medstifter Kasper Gevaldig, at partiet har flere end 18.500 godkendte vælgererklæringer og dermed er tæt på den gyldne grænse på 20.260, der giver adgang til stemmesedlerne på valgdagen.
Den oplysning ser dog ikke ud til at holde vand, skriver DR Nyheder. Landets største kommuner har nemlig godkendt forsvindende få vælgererklæringer for partiet.
Københavns Kommune oplyser til DR Nyheder, at der her blot er godkendt 155 ud af i alt 171 modtagne vælgererklæringer for Dukkepartiet i år og sidste år.
Det tyder på, at det er et fupnummer for at få opmærksomhed, siger professor og valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.
- Enderne passer ikke sammen, så det tyder på, at Dukkepartiet stærkt overvurderer, hvor mange godkendte vælgererklæringer de reelt har, siger han til DR Nyheder.
Der burde have været godkendt væsentligt flere vælgererklæringer i hovedstaden, hvis Dukkepartiet reelt skulle have indsamlet de flere end 18.500 godkendte vælgererklæringer som påstået, supplerer forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han finder meldingen om Dukkepartiets vælgererklæringer "meget mistænkelig".
- Hver tiende dansker bor i København. I grove tal skulle en tiendedel af vælgererklæringerne vurderet ud fra befolkningstal komme fra København alene, siger han til DR Nyheder.
Til sammenligning har Alternativet modtaget 15.999 vælgererklæringer i år og sidste år i København. Nationalpartiet har i samme kommune hidtil modtaget 7.007 vælgererklæringer. Hvor mange af de to partiers erklæringer, der er godkendt, er ikke oplyst.
Odense Kommune oplyser til DR Nyheder, at de har modtaget omkring 30 vælgererklæringer fra Dukkepartiet det seneste halvår. Aarhus Kommune har modtaget 58 vælgererklæringer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde