Dyrby Paulsen sikrer Slagelse for S
Slagelse Kommune skal have ny borgmester efter en periode med kaos i byrådet.
Tidligere folketingsmedlem John Dyrby Paulsen (S) bliver ny borgmester i Slagelse.
Det oplyser han natten til onsdag i et interview med TV2 Øst.
Venstre og Dansk Folkeparti står uden for den aftale, der bringer ham til magten. Men Dyrby Paulsen understreger, at de to partier er velkomne, hvis de vil slutte sig til flertallet.
Slagelse Kommune har været en af de mest politisk urolige i den forgangne valgperiode. Og Liberal Alliances to byrådsmedlemmer, tvillingebrødrene Villum og Troels Christensen har spillet en central rolle.
De var med til at bringe borgmester Stén Knuth (V) til magten i 2013, men siden har det nærmest udartet til et skænderi, blandt andet om en miljøvenlig brintbus.
Kort før valget trak Liberal Alliance så sin støtte til Venstre. Nu står partiet bag John Dyrby Paulsen.
Det fremgår ganske vist af de officielle valgdata, der er sendt ud, blandt andet hos Ritzau, at Liberal Alliance røg helt ud af byrådet. Men et valgforbund med Nye Borgerlige har sikret partiet et enkelt mandat.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned