I årevis har blokpolitik styret dansk politik, men det er slut efter fredagens aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale om efterlønnen. Det skriver Politiken.
- I ti år har vi været vant til rød og blå blok. Det, der nu er ved at ske, er en tilbagevenden til det normale i dansk politik, hvor de radikale er i centrum, siger lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Lars Bille til Politiken.
Han betegner aftalen som 'historisk'.
- Samtidig rører man ved efterlønnen, som ellers er blevet nærmest hellig i dansk politik. Dette viser, at kontraktpolitikken også lider et nederlag, siger Bille.
At de radikale er medunderskriver på aftalen betyder også, at sammenholdet i rød blok er udfordret, og det skaber usikkerhed om, hvordan rød bloks økonomiske politik vil se ud efter et valg.
- Vi accepterer, at virkeligheden her på Christiansborg er, at enhver må bøje sig for for 90 mandater. Derfor vil vi gå ind forhandlinger, hvis det sker. Det er at sige tingene meget ærligt, siger den socialdemokratiske statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt til Politiken.
- De radikale giver S og SF en lærestreg, som meget bombastisk har sagt, at de to partier ikke vil ændre deres politik, konstaterer Lars Bille.
- Dette viser, at det kan de blive nødt til, fordi de radikale er klar til at genoptage den udslagsgivende rolle, siger han til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker